Indlæser...

Presse

Backpacking er et hit!

Backpacking er især blevet meget udbredt, da sociale medier fylder meget i hverdagen hos den unge generation. Her deler man mange rejseerfaringer samt flotte billeder og videoer, og man kan derfor nemt finde inspiration til ens egen backpackingrejse. Her får man også et godt indblik i, hvor meget forskelligt verden har at byde på, hvilket fanger rejselysten hos mange.

I dag har vi en ung generation, som er langt fra deres bedsteforældre eller blot deres forældres generation. Førhen var der slet ikke penge – eller sågar muligheder som i dag – for at rejse rundt i hele verden. Og sidenhen har der været stor fokus på at få en uddannelse, få et fast arbejde og skabe familie. Men i dag lever ungdommen efter en anden form for levevej. I dag lever man i nuet, man skal opleve en masse ting, før man får fast job og familie. Unge mennesker tager ofte sabbatår efter deres gymnasiale uddannelse, og i den periode tjener de ofte en masse penge og rejser for dem. Det er her backpacking kommer ind i billedet. Dette er blevet populært, da det resulterer i, at man udvikler sig til at blive mere selvstændig, man ser en masse forskellige kulturer, der er stor mulighed for at være social og skabe nye bekendtskaber, og man kan ovenikøbet gøre det rimelig billigt.

 

Ved at vælge metoden ’backpacking’ får man mulighed for at rejse på egne præmisser samt ud fra hvad pengepungen tillader. Én ting der dog er rigtig vigtig ved backpacking er at have styr på rejseudstyr. Dette kan man finde gode råd til gennem mange sociale medier, men også her på vores side LevringRejser, hvor der er en pakkeliste til rådighed. Der er også en del andre gode råd at finde på siden såsom rejseforsikring og rejsebudget. Og skulle man ske at være helt ny indenfor backpackingrejser, er der også en artikel om gode råd til førstegangsrejsende samt en subjektiv artikel omkring min rundrejse i Indien, hvor man kan få inspiration til at besøge dette multikulturelle og imponerende land. Vil man helt ind under huden på et fremmede land og mærke den ægte backpackingstemning er hostel vejen frem. Men hvis man dog ikke er så socialt anlagt, kan man vælge hotel. Og er man i tvivl om, hvilken af disse man skal vælge, kan man læse sig frem til gode råd i artiklen omkring bedste og billigste hotel eller hostel. LevringRejser har gjort det nemt for de unge at blive fanget af det fantastiske miljø og oplevelser ved at backpacke, men skulle man føle sig på bar bund omkring, hvad der er værd at se, kan man læse artiklen om kom med til Afrika, da dette store kontinent byder på alt fra jungle, safari til storby og strandliv, og på denne måde kan man opleve lidt af hvert. Her har vi sammensat en rejse, hvor vi sørger for god sikkerhed, søde medrejsende, uforglemmelige oplevelser og de bedste rejseminder.

LevringRejser kommer ind på alt det gode ved backpackinglivet, og vi står hver dag til rådighed for at fortælle endnu mere om vores suveræne erfaringer, som vi gerne vil give videre til unge rejselystne mennesker. Dette er en af grundene til at backpacking hitter år efter år – god inspiration, masser af råd og brugbare erfaringer.

 

Kontakt mig for mere information:
Kasper.cool.kap@gmail.com
tlf. nr. 40216166